3 forudsigelser for det fremtidige mediebillede
oktober 18, 2006
I Børsen fra d. 18.10 kommer jeg med følgende tre forudsigelser for hvad der kommer til at ske på mediefronten indenfor de nærmeste 3 år:
Levende billeder på nettet
»Den båndbredde, som den almindelige dansker har til rådighed, vokser markant, og det vil få afgørende indflydelse på medieudviklingen de næste tre år,« siger Tim Frank Andersen.
»Det betyder, at den almindelige dansker for alvor vil kunne bruge og arbejde med levende billeder. Vi er allerede midt i udviklingen, men det vil virkelig slå igennem inden for de næste to år,« siger Tim Frank Andersen. Han vurderer, at det vil få store konsekvenser for almindelige virksomheders markedsføring.
»Virksomhederne skal bygge deres hjemmesider om i de kommende år. Udviklingen vil gøre det muligt at lave »brand-channels«, hvor man tager det bedste fra alle medier. Her kan en hjemmeside fungere som en almindelig tv-kanal, når det er påkrævet, og brugerne kan inddrages aktivt på andre tidspunkter. Det vil være en ualmindelig stærk kombination, som vil feje benene væk under traditionelle markedsføring,« siger Tim Frank Andersen. Han forudser, at en stor del af virksomhedernes markedsføringsbudgetter fremover vil blive brugt på at skabe interessant indhold til deres hjemmesider.
»Landrover, Barbie og Manchester United er eksempler på virksomheder, der har taget de første spæde skridt i den retning, men vi komme til at se meget mere af den slags de kommende år,« siger Tim Frank Andersen.
Gratis medier
»Gratismodellen er kommet for at blive. Mange skal indstille sig på, at det de normalt tjener penge på, skal de forære væk,« siger Tim Frank Andersen.
»Den teknologiske udvikling betyder, at transaktionsomkostningerne drives mod nul, og den fordel er der altid nogen, der vil dele med brugerne. Det betyder, at de traditionelle medier bliver udfordret på deres fundamentale forretningsmodel,« siger Tim Frank Andersen og peger på, at det ikke er en ny udvikling.
»Men der er klare tegn på, at det breder sig lynhurtigt i øjeblikket,« siger han.
Web 2.0
»Måske er de sociale universer en boble, der allerede er ved at briste,« siger Tim Frank Andersen, der ser nogle af de samme tegn, der gik forud for IT-boblens kollaps ved årtusindeskiftet.
»Jeg ser det mere som et fænomen end en forretningsmodel, ligesom man f.eks. så det omkring e-handel. Jeg kan sagtens forestille mig at boblen brister inden for 18 måneder, fordi der ikke er nogen forretning i det. Udfordringen for Myspace og lign. Sider er at holde på brugerne,« siger Tim Frank Andersen.
NMD – dag 1
oktober 11, 2006
Dag 1 er ved at være slut, og det har været godt!
Doc Searls lagde ud med en powersession, hvor han fastslog at netttet handler om immediacy, og hvor han skelnede mellem “The static web” og “The live net”. Blogs er work in progres og”Couch potato farming is a dying business”.
Og endelig udtalte han at “Web 2.o is the name we´re going to give the next crash”.
Narrowstep viste eksempler på nye Internetbaserede Tv kanaler som cycling.tv, ITVlocal og visitlondon.com.
Men det sjoveste i dag var at høre fem 17 årige fra Ørestadsgymnasiet fortælle om deres medievaner og holdning til mobiltelefonen og Internettet. De er altid på, sender op til 200 sms´er om dagen og kan snildt køre 20 Messenger samtaler på een gang. Alt skal være gratis, men de bruger deres tid på de venner de har i forvejen. Myspace er for småbørn og downloadede ringetoner og dating sites er taberagtigt, ja ja der er meget at lære bare ved at iagttage og tale med brugerne.
Min egen session bragte den nyhed, at DR fra i dag viser hele DR1 og DR2 live på nettet, og en overbevisende præsentation fra Lars Grarup betød, at han vandt afstemningen om, hvem der er bedst rustet til fremtiden med hele 77%.
Spændende at se hvad i morgen bringer.
Så er der New Media Days
oktober 10, 2006
Den årlige medie gettogether konference New Media Days starter i morgen. Jeg skal moderere to paneldebatter. Den ene handler om Flowkanalernes fremtid og den anden om Long Tail teorien. Og timingen kan næppe være bedre. Der er således sket to rimelig interessante ting i den forgange uge: Først blev Tower Records sendt i likvidation, hvilket var forudset i Peter hirshbergs fim: “The Day of the long tail”. Og så skete det, som rigtig mange havde ventet, men som også er blevet ivrigt debatteret de sidste måneder: Youtube blev solgt, og så for 10 milliarder kr. De gik live i November måned 2005 (under et år siden), de er 67 ansatte og de har ingen forretningsmodel. Jeg får klart reminiscenser tilbage til 1999, hvor Dot com bølgen drønede derudaf. Jeg er sikker på at vi får en spændende konference!
Blogging fra mobilen
september 21, 2006
Min nye Sony Ericsson mobiltelefon har et 3.2 Megapixelkamera. Og det tager forbløffende gode billeder, men hvordan pokker deler man dem med omverdenen? Jo man sender dem selvfølgelig direkte til sin Mobile Fotot Blog. I øjeblikket synkroniseres kun med Blogger, men det er virkelig nemt. Tjek selv min nye foto Moblog på http://timfrankandersen.blogspot.com/ .
Den store gratisrevolution
august 30, 2006
Som direktør for Danmarks største gratismagasin WHERE2GO er det jo interessant at følge den seneste tids skriverier om husstandsomdelte gratisaviser. Diskussionerne er mange: hvordan bliver kvaliteten? Kan de tjene penge på det? Vi har nu produceret og distribueret et ca. 200 siders kvalitetsmagasin i et oplag på 50.000 i over 6 år, og vi har tjent penge på det hele vejen. Men hvor stammer tanken om at give produkter gratis væk egentlig fra?
Ja, man kunne fristes til at mene, at Internettet er den store synder eller helt, alt afhængig af, hvilken side af bordet man sidder på. For nettets indhold har jo været gratis fra første dag. Programmet, man bruger til at gå på nettet med, er gratis, søgetjenesterne er gratis. Og mængden af tjenester og applikationer, der er gratis tilgængelige på nettet, er stor. Tænk bare på Skype: gratis telefoni. Eller Google, som nu lancerer alt fra kalender, mailtjeneste, regneark og tekstbehandlingsprogram – alt sammen gratis.
Grunden til, at det forretningsmæssigt kan hænge sammen, skyldes bl.a. reklameindtægter samt det faktum, at omkostningen ved at distribuere digitalt indhold eller funktionalitet er stort set lig nul, når antallet af brugere stiger. Og unge mennesker elsker dette gratisfænomen så meget, at de i stigende grad forventer den samme prismodel, når det gælder den fysiske verden: mobiltelefoner til 1 kr. gratiskoncerter, flybilletter til 150 kr., og nu også gratis aviser. Der er ingen tvivl om, at det skaber gevaldige behov for nytænkning af forretningsmodeller, hvis vi skal leve op til de forventninger. Men i mange situationer kan det faktisk godt lade sig gøre.
Kan TV reklame gøres bedre?
juli 11, 2006
For nogle måneder siden var jeg inviteret til at være med i et bogprojekt for TV2 reklame. De havde inviteret 8 eksperter der på et døgn skulle tegne et fremtidsbillede af TV reklamen, og efterfølgende skulle vores oplæg og tanker redigeres sammen til en bog. Den er nu færdig og kan ses på nettet her
Carl de Keyzer fra Magnum og HP9180
juni 29, 2006
En af de mest erfarne Magnum fotografer fortalte hvordan han for to år siden solgte alle sine analoge kameraer og konverterede til den digitale verden og fra at have ca. 20 kameraer til 2. Han bruger i dag primært et Canon Mark2 (16 Megapixels), men han har også et Phase One bagstykke.
Samtidig har han for et år siden solgt sit 20 år gamle laboratorium og alt hans mørkekammerudstyr, og i dag har han to digitale printere. Specielt den nye 9180 fra HP fik meget ros. Den koster sølle 700 Euro og printer på al slags papir i A3+, men også på Canvas. Så hvis man er en ivrig hobby fotograf, så er de professionelles udstyr bestemt indenfor rækkevidde.
Tim til HP Labs i Paris
juni 27, 2006
Der er en lang række breakoutsession over de næste tre dage, så det er lidt af et puslespil at finde ud af, hvilke ting man helst vil gå til.
Med HP på skolebænken
juni 27, 2006
Hvert år afholder HP et globalt pressearrangement kaldet HP Labs, hvor de hiver forskerne ud af laboratorierne for at vise deres forskningeprojekter frem. Arrangementet løber over 4 dage og i år afholdes det i Paris. Jeg har allernådigst fået lov at være med. Vi kommer til at se deres kommende generation af kameraer, printere, laptops Mediacenter PC´s og så alle de sjove fremtidsting. En del vil være omfattet af en Non Disclosure, så jeg først kan skrive om det senere, men der skal nok komme nogle nyheder alligevel…

