Hits og flops i 2006

2006 blev et år præget af ekstremt mange produktlanceringer, masser af hype og nogle få reelle gennembrud. Her er mit bud på de tre mest interessante succeser og de tre største flops i det forgangne år:

Hits 

Gadget Galore
2006 blev i sandhed et elektronik år. Det er vel i dag de færreste danskere, der ikke må erkende at de er små forelskede i mindst et stykke elektronik, hvad enten det er deres nye mobiltelefon, digitalkamera, fladskærm, lommecomputer eller mediecenter. Det er meget svært at pege på netop et produkt som det største hit. For mange vil det sikkert være MP3 afspilleren, der har været årets hit. Personlig er jeg mest begejstret for vores nye mediecenter, der på trods af at der er tale om et 1. generationsprodukt, har ændret vores TV vaner i meget positiv forstand, fordi børnetimen nu altid starter når vi er færdige med at spise, og vi ikke længere er tvunget til at se reklameblokke midt i film og andre TV programmer.

Levende billeder på nettet
2006 var også året hvor vi så et reelt gennembrud for levende billeder på nettet. Herhjemme blev udviklingen primært båret af TV2 Sputnik og senere DR- Det vil jeg se, men Youtube kan ikke undgå at stå som en lysende stjerne over 2006 med sine 100 millioner video downloads – om dagen samt et salg til Google til en pris af ca. 13 milliarder dollars, på trods af at tjenesten ikke en gang havde været live i et år!

IP telefoni
På trods af at oplevelsen af at tale i telefon over nettet ikke altid er lige god, så kan 400 millioner brugere bare ikke tage fejl. 2006 var året hvor Skype gjorde IP telefoni til et begreb, som de fleste i dag kender og rigtig mange bruger. Samtidig vælter det frem med nye spændende VOIP produkter, der gør det endnu nemmere. Senest RTX Telecoms Skype telefon, der ikke engang kræver en computer. Og du kan stadig tale gratis med venner og familie i hele verden!

Flops 

Videotelefoni
3G har nu været på markedet i en række år, men teknologien har stadig meget store problemer med at levere til de løfter der blev stillet ved lanceringen. Mange havde sikkert lige som mig ventet at 2006 blev gennembrudsåret, men efter at have testet videotelefoni, videobeskeder og streamet video indhold, må jeg bare konstatere at der stadig er meget lang vej hjem. Og når man så ved, at Nokia, Samsung m.fl. regner med at lancere Wimax telefoner allerede næste år, ja så risikerer 3G altså at blive en højt hypet teknologi, der bare aldrig blev en succes.

HD TV
Op til EM i fodbold, oplevede vi at fladskærmssalget boomede, og et af de væsentligste salgsargumenter var, at EM ville blive sendt i HD og på den måde for første gang give os en oplevelse af fremtidens fjernsyn. Det skete bare overhovedet ikke. Der manglede settop bokse og ingen vidste præcis hvad man kunne og skulle gøre. Samtidig er HD området blevet ramt af en klassisk formatkrig – man skulle tro at producenterne var blevet klogere – mellem på den ene side BLU Ray og på den anden side HD DVD. Begge parter mener selvfølgelig at deres platform er vinderen, men resultatet er at forbrugerne forvirrede, bliver siddende på pengene og venter med at investere, hvilket i den grad forsinker udrulningen, og det er ærgerligt. Et klart 2006 flop.

UMPC
Der er sikkert ikke mange a jer der ved hvad en UMPC er, og deri ligger jo en stor del af floppet, for konceptet blev hypet efter alle kunstens regler under titlen: ”The Origami Project”, rundt om på nettet kunne man i diverse Blogs læse gætterier om, hvad det var, som primært Microsoft mon havde gang i. Og da tæppet så endelig gik, så gemte der sig desværre ikke andet end en lommecomputer, som kørte Windows. Og det er jo et koncept vi har set før. Her 6 måneder senere, har jeg stadig til gode at møde den første med en UMPC, så det blev vist ikke den succes, der var planlagt.

Den lange hale

Det gamle danske mundhæld: ”Mange bække små gør en stor å”, har fået forbavsende ny mening på Internettet de seneste år. En af de mest interessante forretningsteorier, der er udviklet på basis af erfaringerne med at drive succesfuld forretning på Internettet kaldes nemlig for ”The Long Tail theory”, og den beskriver, hvordan der gemt i den kolossale udvalgsstigning i butikker som Amazon og Itunes ligger et pænt omsætningspotentiale på mellem 25 – 40%.

 

For hvor de største fysiske boglader i USA har omkring 100.000 titler på hylderne, er der over 5 millioner titler tilgængelige på amazon.com. Og hvor en stor pladebutik måske har 40.000 forskellige titler på hylderne, kan man hos itunes.com vælge mellem over 2 millioner.  Men udbudseksplosionen er ikke det mest interessante, det er såmænd at alle disse titler rent faktisk sælger. Ikke i store tal, men stille og roligt nogle gange henover året. Hvilket betyder, at hvis man lægger de disse små salg sammen, ja så stiger den samlede omsætning ganske pænt. Og fordelene i en verden, hvor butikken er digital, varen er digital og distributionen er digital, er selvfølgelig til at få øje på.

 

Samtidig har denne udvikling medført at vi i dag hører, læser, ser og smager mange flere forskellige ting end tidligere. Ofte anbefalet til os gennem de selv samme websites, der på overbevisende måde er i stand til at pege os i retning af indhold vi synes om, men som vi ikke anede eksisterede. Og der er Long Tails alle vegne på nettet, når først man begynder at kigge efter: Hos Ebay, hos Google, hos Netflix.

 

Det interessante er om denne teori rummer nye muligheder for os i Danmark, eller om det kun betyder at vi i stigende grad anvender de nye store globale samlingssteder.

Første, anden, tredje – reklamer på auktion

Google er blevet til en forrygende for- retning ved at sælge deres små  kontekstsensitive tekstreklamer på en ny måde: nemlig på auktion til højstbydende. Hvis du fx bruger Googles gratis mailprogram, Gmail, og sender en mail med ordet tekst i, ja så får du en reklame i siden, hvor du kan leje sumobryderdragter. Det er blevet en fantastisk penge-
maskine, og har gjort det muligt for selv meget små annoncører at være med, fordi de kun skal købe relevante place-ringer og altså ikke skal sprede deres budskaber blindt, som er tilfældet på tv.

Det interessante er, at Google nu har sine øjne stift rettet mod hele tv-annoncemarkedet, fordi det jo faktisk kun er folks internethastighed, der forhindrer dem i at gentage kunststykket med videoreklamer. For et par måneder siden nægtede de, at de var på vej ind på dette marked, men nu er der nye toner fra Googles øverste chef. Og projektet ligger i fin tråd med de sidste to udmeldinger fra Google, nemlig et omsiggribende samarbejde med MTV og en eksklusivaftale med MySpace – den mest trafikerede side på nettet.

Hvis Google lykkes med denne model, kan det få vidtrækkende konsekvenser, for i forvejen er en række meget store tv-annoncører som Procter & Gamble og Foster i gang med at flytte hele deres budget over på nettet, og samtidig åbner det for et helt nyt marked med nogle langt mere interessante dynamikker. Det sidste spørgsmål er selvfølgelig, hvad netbrugerne siger, og indtil nu er holdningen, at så længe der er tale om relevant reklame på rette sted på rette tidspunkt, så er det ok.

Hjælp din næste

Internettet har vist sig at være en drømmeplatform for alverdens hjælpeorganisationer, fordi doneringer kan gives med et enkelt klik på musen. Men der er også dukket en stribe mere fantasifulde løsninger op, der gør det muligt at få lettet pungen og samvittigheden samtidig. Det danske projekt En God Sag (www.engodsag.dk) gør det muligt at støtte knap 100 forskellige organisationer efter eget valg, bare ved at handle via nettet, for så donerer e-butikkerne automatisk et lille beløb pr. køb til din hjælpekonto.

Person-til-person-hjælp er en anden mulighed, som vi endnu ikke har set på disse breddegrader, men som er ret stort i USA. På www.prosper.com kan du hjælpe almindelige mennesker til f.eks. at betale deres gæld eller starte en ny virksomhed . Men her får du pengene tilbage med renter. Blandt de mere kuriøse eksempler findes historien om Alex Tew, der manglede penge til College, så han besluttede sig for at sælge 1 million pixels på sin website www.milliondollarhomepage.com for 1 dollar stykket til folk, der ønskede at hjælpe ham med at få råd til sin uddannelse, og det lykkedes ham at få udsolgt! Gå selv ind og kig, og læs hans fantastiske historie. At alt åbenbart kan lade sig gøre på Internettet, kan man se på oneredpaperclip.blogspot.com, hvor det lykkedes at Kyle Mac-
Donald i løbet af 14 byttehandler at bytte en rød papirklips til et hus!

Det sociale net

I Internettets barndom, dvs. i midten af 90’erne, var en del dommedagsprofeter på banen med skræmmescenarier om, at vi alle en dag ville sidde og putte os ensomme bag vores com-puterskærme, og at nettet ville fremmedgøre og isolere os fra omverdenen. Heldigvis er det gået stik modsat. Internettet betragtes af mange i dag som det mest sociale medie, fordi det forbinder mennesker på tværs af kloden og gør os i stand til at dele viden, drømme og ideer med hinanden og samtidig kommunikere på nye og smartere måder – både synkront og asynkront. Unge mennesker tænker ikke rigtig over, om de er off- eller online. Nettet er blevet en integreret del af deres liv. Det mest interessante mediefænomen i USA understreger denne udvikling. www.Myspace.com har i dag over 80 millioner medlemmer, og der kommer ca. 330.000 til om dagen. Til gengæld ekskluderes der også ca. 5000 om dagen for ikke at overholde de etiske retningslinier, der er udstukket af folkene bag Myspace. Og hvad laver alle disse mennesker så? De sludrer, fortæller om sig selv, deler deres oplevelser, minder og musiksmag med hinanden i form af tekst, billeder, video, lyd og kommunikation. Fænomenet har også ramt Danmark. Cirka 80 procent af alle unge mellem 11-17 år har i dag en profil på www.arto.dk. At det så giver mange forældre grå hår i hovedet, er en anden sag. Men er det ikke altid situationen, når der sker et kulturelt paradigmeskift drevet af ungdommen?

Den store gratisrevolution

Som direktør for Danmarks største gratis­magasin WHERE2GO er det jo interessant at følge den seneste tids skriverier om husstands­omdelte gratisaviser. Diskussionerne er mange: hvordan bliver kvaliteten? Kan de tjene penge på det? Vi har nu produceret og distribueret et ca. 200 siders kvalitets­magasin i et oplag på 50.000 i over 6 år, og vi har tjent penge på det hele vejen. Men hvor stammer tanken om at give produkter gratis væk egentlig fra?

Ja, man kunne fristes til at mene, at Internettet er den store synder eller helt, alt afhængig af, hvilken side af bordet man sidder på. For nettets indhold har jo været gratis fra første dag. Programmet, man bruger til at gå på nettet med, er gratis, søgetjenesterne er gratis. Og mængden af tjenester og applikationer, der er gratis tilgængelige på nettet, er stor. Tænk bare på Skype: gratis telefoni. Eller Google, som nu lancerer alt fra kalender, mailtjeneste, regneark og tekstbehandlings­program – alt sammen gratis.

Grunden til, at det forretningsmæssigt kan hænge sammen, skyldes bl.a. reklame­indtægter samt det faktum, at omkostningen ved at distribuere digitalt indhold eller funktionalitet er stort set lig nul, når antallet af brugere stiger. Og unge mennesker elsker dette gratisfænomen så meget, at de i stigende grad forventer den samme prismodel, når det gælder den fysiske verden: mobil­telefoner til 1 kr. gratiskoncerter, flybilletter til 150 kr., og nu også gratis aviser. Der er ingen tvivl om, at det skaber gevaldige behov for nytænkning af forretningsmodeller, hvis vi skal leve op til de forventninger. Men i mange situationer kan det faktisk godt lade sig gøre.

HD til folket?

En måned med fodbold i TV er overstået, og det er tid til at evaluere, om VM blev det gennembrud for High Definition TV, som mange havde spået. Foreløbigt tyder alt på at det faktisk ikke blev tilfældet. Fladskærmssalget i Danmark har været noget lavere end forventet, og samtidig var antallet af tilgængelige HD bokse ikke særlig højt. Derfor blev der heller ikke kørt de store marketingmaskiner i stilling. Og det er småkompliceret at danne sig et overblik over udviklingen indenfor HD. For signalet kan udsendes i flere forskellige formater afhængig af antallet af linier og om der sendes Progressivt (hele billedet samtidig) eller Interlaced (et halvt billede af gangen som vi kender fra analogt TV). Og det bliver ikke enklere når vi kigger på afspillere, for her er en veritabel formatkrig i gang mellem på den ene side PC verdenen, der satser på HD-DVD og på den anden side filmselskaberne der satser på Bluray. De første afspillere er på gaden: Samsung BLURAY BD-P1000 og Toshiba HD-A1, men anmeldelserne har indtil videre været ret hårde og der er da også tale om 1. generations produkter for dem der bare vil have det nyeste grej. Men at vi ender i HD land er der næppe nogen tvivl om, spørgsmålet er bare hvor lang tid der går før man er blevet enige om en standard og vi begynder at se et ordentlig udbud af kanaler og købefilm, så investeringen i HD fladskærmen for alvor kan begynde at betale sig tilbage i form af superskarpe billeder.

No Brand is an Island

Da Motorola forleden lancerede sin Dolce Gabana Razr telefon, var det bare sidste skud på stammen af nye og atypiske Brandalliancer. Vi skal ikke særlig mange år tilbage, før verdens førende Brands gjorde en dyd ud af at stå alene og aldrig blive associeret med andre Brands. Men i den digitale tidsalder har det vist sig, at det formentlig langt fra er den bedste vej at gå. Tværtimod er der meget vundet i positiv Brandafsmitning ved at gå sammen med ligesindede Brands. Og i øjeblikket står de store virksomheder i kø for at lancere nye spændende alliancer, der igen skal føre til banebrydende nye produkter: Nike og Apple er netop gået sammen om at lave tjekket løbegrej hvor sko og afspiller kommunikerer med hinanden. Motorola og Oakley er gået sammen om at lave solbriller med indbygget MP3 funktionalitet, og Sony og Ericsson er gået hele vejen, så deres mobiltelefoner i dag kommr fra et fælles selskab, hvor man kan lukrere på Sonys subbrands som Walkman og Cybershot. På vores breddegrader ser vi det også ske. B&O er gået sammen med samsung om at lave en (godt nok pudsig) mobiltelefon, og Lego, som ellers har haft enorm berøringsangst, har haft stor succes med at læne sg op af StarWars og Harry Potter. Og der er rigtig mange penge i disse alliancer. Således har Google netop betalt 900 mio $ for at blive integreret som søgemaskine på websitet Myspace.com. i øvrigt samme dag som Google annoncerede et nyt partnerskab med MTV. Og hvad mon bliver det næste? Måske Microsoft og McDonalds, der i en M&M alliance tilbyder fri surfing mens du spiser din burger.

Den intelligente løbetrøje

Som nybagt maratonløber og gadgetfreak er jeg selvfølgelig rimelig velinformeret om, hvilket elektronisk hjælpeudstyr der findes til løbere. Og da løb er den perfekte sportsgren til travle forældre, der nægter at blive ofre for den gryende fedmeepidemi, er det samtidig et marked i pæn vækst. Adidas har for længst lanceret den intelligente løbesko med indbygget computer, som automatisk tilpasser sig underlagets beskaffenhed.

Navman har sendt en GPS-baseret løbecomputer på markedet, som ud over at måle løbehastighed og distance også viser, hvor du har løbet på et kort, når du kobler den til computeren efter løbeturen. Og hvis du har downloadet Google Earth, kan du direkte se, hvor på kloden du har løbet. Men det er specielt to nyheder, som jeg glæder mig til:

Den ene er næste generation af Solars løbe­computer, som er blevet til i et samarbejde med Adidas (www.adidas-polar.com). De har udviklet en løsning, hvor hastighedssensoren er skjult i skoen, og pulsmåleren er vævet ind i tøjet, så du bare skal klikke en lille plastiktingest på foran og så slipper for at løbe med det irriterende pulsbånd om maven. Den anden alliance er mellem Nike og Apple (www.nike.com/nikeplus). De er i gang med at lave et helt community for løbere, hvor sko og iPod taler sammen, og hvor du automatisk får at vide, hvor hurtigt du løber, og hvor langt du har igen. Begge rammer markedet i god tid inden Eremitageløbet!

PS: Min første maratontid endte på 3.28

WEB 2.0 – fra medieforbruger til producer

Der er en spændende udvikling i gang på nettet, som samlet er døbt Web 2.0. Begrebet dækker over det faktum, at vi i stigende grad vil have indflydelse på det indhold, vi får proppet i hovedet, og så vil vi også gerne selv være til stede på nettet. Udviklingen er muligvis båret frem af de mange realityshows, hvor almindelige mennesker pludselig bliver stjerner for en aften.

Men hvor det tidligere handlede om ”15 minutes of fame”, ja, så handler det i dag om ”15 megabytes of fame”. Eksemplerne er mange: Antallet af Weblogs – offentligt tilgængelige digitale dagbøger – har for længst rundet 40 millioner, og man regner med, at der startes en ny hvert eneste sekund svarende til 70.000 om dagen. Portaler som Flickr og Shutterfly har gjort det muligt for adskillige millioner mennesker at dele deres fotoalbums med andre. Og levende billeder er ved at indtage nettet. Den første videoblog celebrity Amanda Congdon har, med sit daglige web­-
castede 3 minutters program på ­­
www.rocketboom.com, opnået enorm ­popularitet i USA. Programmet ses af mere end 350.000 forskellige personer hver dag.

Og flere online celebs er på vej. Fx er komikeren Tom Green (af mange kendt fra MTV) netop ved at lancere sin egen 24 timers kanal på nettet på www.tomgreen.com. Så i fremtiden skal vi alle være tv-stationer. Spørgsmålet er, om der er seere nok?