I aftes (d. 28. oktober) blev der i dags dato på TV2 stillet skarpt på projektet: My C4. Det er et website, hvor du som privatperson kan gå ind og yde mkrolån til iværksættere i Afrika.

Projektet er startet af Mads Kjær, og det tegner til at blive en stor succes. Jeg har haft fornøjelsen at sparre med Mads og hans team om projektet, og jeg er selv ivrig investor derinde. Du skulle tage at prøve systemet, det fungerer rigtig godt, og det er rigtig sjovt at følge de forskellige projekter. Lad os krydse fingre for en kæmpe succes.

Her får du mit sidste råd i denne omgang, og det handler om hvordan du skal forholde dig når du får succes, for det skal du nok få :)

10.
Du møder alle to gange:
på vej op og på vej ned,
pas på dit renomme og forhold dig ydmyg på trods af at du får succes.

Hjælp når du kan, det kommer tifold tilbage senere

Det kan godt lyde lidt kedeligt og jantelovsagtigt, men jeg synes at jeg mange gange har erfaret, at man kommer længst ved at behandle alle mennesker man møder ordentligt, og at dem, som tidligt i livet ikke havde overskud til at hjælpe og som måske havde svært ved at kapere deres egen succes, senere har fortrudt det mange gange, når de selv fik brug for hjælp.

Jeg har i hvert fald oplevet af dem som den ene dag var kunder, dagen efter pludselig var leverandører. Og du kan sagtens huske hvordan de behandlede dig, da du var ude for at sælge en løsning til dem, hvilket næsten ikke kan undgå at smitte af, nu hvor det er dig der er kunden.

Jeg har også oplevet at have hjulpet studerende eller andre nyetablerede iværksættere, som jeg så er stødt på mange år efter, og hvor de sagtens kan huske en hjælpende hånd fra de tidlige år.

Selvfølgelig kan man ikke altid overkomme at hjælpe alle der spørger, men så kan man i hvert fald forsøge at gøre sig umage med at svare pænt tilbage.

Succes er også en flygtig ting som er skøn at have og nyde, men som skal behandles med varsomhed, så den ikke stiger en til hovedet. Den holder jo ikke evigt, I sportsgrene siger man ofte at du ikke er bedre end din senest spillede kamp, og det gælder jo også i erhvervslivet. Så nyd det når det lykkes, og gem følelsen, så du kan kalde den frem, når det hele ikke lige spiller. Og så er det ellers med at kigge frem mod den næste succes. For har man først oplevet at lykkes som iværksætter, så får man blod på tanden til at prøve igen. Og igen. Vejen derhen er i ligeså høj grad formålet, som det at komme i mål. Det er også derfor at mange iværksættere bliver ved med at starte nye virksomheder op.

Mit 9. råd er følgende:

9. Tid er penge. Find ud af hvad du er god til, og hold dig fra alt det andet.

Der er jo uendelig mange ting at tage fat på, når man har sin egen virksomhed – ja der er faktisk ingen grænser for hvad der lige skal fixes og ordnes og hvad der kan blive bedre. Men du ender nemt i en situation, hvor du bruger en stor del af din tid på opgaver, som ligeså godt kunne laves af andre og hvor du gør det fordi du kan, men ikke fordi det er det du er bedst til.

Jeg er godt klar over, at man jo ikke fra dag 1 nødvendigvis kan ansætte alle de folk man gerne vil, og hyre alle de rådgivere der er nødvendige, men det er alligevel vigtigt at du finder ud af, hvor det er at din indsats skaber den højeste værdi, og hvor det er at du kan noget unikt. For det er her du gerne skal ende med at lægge størstedelen af din indsats.

Det er blevet utrolig meget lettere at outsource end det har været tidligere, og derfor er der mulighed for at få effektiv hjælp til stort set alt. Her er nogle af de områder, jeg ville holde mig fra:

• Bogholderi
• Revidering
• Jura
• Webdesign og programmering (med mindre det netop er det du kan)
• PR og markedsføring (selvom du jo selvfølgelig skal briefe og godkende, samt fungere som spokesperson for din virksomhed)
• IT

De fleste iværksættere adderer mest værdi inden for områderne:

• Strategi
• Produktudvikling
• Salg
• Kundepleje
• Partnering
• Personalepleje (hvis man synes det er sjovt, ellers skal man også slippe dette).

En god øvelse er, over et par uger hver dag at skrive ned, hvad din dag går med i opgaver og tid. Når du har lavet denne optegnelse, så sæt dig og vurder hvilke af disse opgaver der bragte virksomheden fremad og som flyttede jer på den store bane, og hvilke opgaver du i virkeligheden bare lavede fordi der ikke lige var andre og som du måske egentlig gerne ville slippe for. Man bliver som regel ret overrasket. Det kan godt være at du ikke kan slippe alle opgaver med det samme, men når du får muligheden for at ansætte en eller flere folk, så ved du hvilke opgaver du skal af med og derfor hvilke profiler du skal lede efter.

Her følger det første af mine 3 sidste råd i denne omgang:

8. Tag chancer og gå i front, mod er stærkt påkrævet!
Du er dit teams leder og derfor er det dig der skal gå forrest og vise vejen.

Ingen har sagt at livet som iværksætter er let og ligetil, for så var der nok flere der tog springet. Og samtidig handler iværksætteri, jo også ofte om innovation, hvilket netop vil sige lysten til at opsøge nye veje. Du skal derfor vende dig til at du ikke kan traske i andres fodspor, men at du selv skal finde vejen. Og det kan være rigtig svært at planlægge, fordi du uvægerligt vil støde ind i masser af situationer, hvor du både kan gå til højre og venstre, og der er kun dig til at vurdere, hvad der er den rigtige beslutning. Det eneste du ved er, at du ikke kan blive stående. Til gengæld er det også dig der høster glæden ved at komme først.

Men hvordan øger man sandsynligheden for at de chancer og valg man tager, er de rigtige? Det har jo aldrig skadet at vide en masse om det man arbejder med, ligesom man jo har lov at konsultere de personer, som man sætter lid til. Men i den sidste ende handler det om mavefornemmelse og intuition. Personlig synes jeg, at jeg rigtig mange gange har oplevet at min første indskydelse var den rigtige, og gennem årene, er jeg blevet rigtig god til at lytte til min mave. Og så er det jo ofte også sådan, at beslutninger sjældent er så fatale, at man ikke kan rette op og ændre kurs en smule, når først man er kommet af sted.

Den sidste ingrediens som hjælper, er en god portion nysgerrighed – lysten til at finde ud af, hvad der mon sker, hvis man gør det, man mener er det rigtige. Og du kan lige så godt indstille dig på denne sindstilstand af forandring, for ikke mange dage som iværksætter er ens, og de fleste byder på muligheden for – og kravet til – at du skal træffe vigtige beslutninger på et rimelig løst grundlag, sådan er det bare.

Her på bloggen er jeg nået til mit 7. råd, som omhandler lidt forskellige ting, men som tager udgangspunkt i hvad det er man vil opnå:

7. Ha´ en klar vision, en klar tro og nogle klare holdninger,
det hjælper til at holde kursen i stormvejr.

Forsøg at formulere dine mål
i meget korte og let forståelige sætninger,
gentag dem i en uendelighed, så alle i dit team til sidst er med

Her taler jeg i virkeligheden om to forskellige ting, men begge er vigtige. Det første handler om at have et tydeligt mål, som man er så overbevist om er holdbart, at der skal rigtig meget til at blæse en omkuld. Som iværksætter vil man møde rigtig meget modstand og skepsis, man vil få mange tilbageslag, og der vil komme sure tider. Her er det utrolig nødvendigt at man kan vende tilbage til den oprindelige vision, og på den måde genfinde kursen og troen. Det kan lyde helt religiøst, men det er nogle gange også den oplevelse man får når man møder rigtig dedikerede iværksættere. Tænk bare på Palle og Åge med gangeren eller Niels og hans cykelprojekt for at nævne et par stykker.

Den anden del af mit råd er lige så vigtig. Det kan godt være at du selv er klar over hvad du pusler med og hvad det overordnede mål er, men hvis du ikke kan kommunikere det klart og forståeligt på meget kort tid – både overfor medarbejdere, investorer og kunder, så hjælper det dig ikke meget. En del deltagere er faldet på netop dette problem, vores klaphat opfinder var en af dem. Find ind til essensen af projektet og test at dine omgivelser forstår hvad du taler om, og hvad din ide egentlig drejer sig om.

Og så et bonusråd:

Stædighed er godt, men vær parat til at erkende at du også tager fejl.

Man får næppe succes som iværksætter, hvis man ikke er superstædig. Men nogen gange kan man godt få malet sig selv godt og grundigt op i hjørnet, og der er det vigtigt at man også er parat til at tage gode råd ind, især hvis de virkelig er gode. Det er en svær balance, fordi opfindelser jo ofte handler om ting vi ikke vi ikke kender i forvejen, eller vidste at vi manglede. Men der er rigtig mange fine opfindelser der aldrig er blevet succesfulde i markedet, fordi kunderne ikke synes at de var interessante nok, eller ikke forstod anvendelsen.

Mit 6. råd til iværksættere kommer her:

6. Du skal ikke være bange for at begå fejl

Man lærer ti gange så meget af en fiasko som af en succes.

Det er en af de ting vi stadig ikke er helt gode til at acceptere og forstå herhjemme, hvor man f.eks. i USA ligefrem praler af sine fiaskoer, for derovre ved de, at kloge mennesker sjældent begår de samme fejl to gange og at ting lært på den hårde måde sidder indprentet i rygraden resten af livet. Herhjemme har vi stadig lidt svært ved at tilgive dem, der går ned med et projekt eller ligefrem kulsejler med en virksomhed. Men det er bare ikke særlig smart, for de erfaringer sådan en oplevelse giver, er faktisk guld værd, hvis man prøver en gang til.

Selvfølgelig kan det lyde en anelse poppet, og mens man står med fødderne begravet i møg fordi man valgte den gale vej, er det naturligvis ikke sjovt, men når man har sundet sig, fået tingene lidt på afstand, og begynder at tænke over det man har været igennem, vil der altid stå nogle ting tilbage, som man næppe gør igen.

Og så kommer fejl og fiaskoer selvfølgelig i mange størrelser. Et er at gå ned med en hel virksomhed, et andet er de mange småfejl vi løbende laver. Og med til historien hører selvfølgelig også at man er i stand til at erkende at man har lavet en fejl, og ikke bare giver omgivelserne skylden. Mere om det i et senere råd.

Samtidig er det væsentligt at man evner at destillere det man har lært, så man kan komme videre. Her kan det være en stor hjælp at have nogen at tale forløbet og sine dispositioner igennem med. I moderne tale kan det være en coach, men det kan også bare være en kollega, ven eller kone/mand.

Men husk det næste gang du står overfor en væsentlig beslutning og er i tvivl om du bare skal lade helt være.

Michael Jordan sagde det på denne måde: ”You miss 100 % of the shots, that you never take”.

Her på bloggen er jeg nået til mit 5. råd til alle jer iværksættere derude. Det er et råd, som har hjulpet mig til flere successer og derfor et jeg føler meget for:

5. Pas på med for meget indforståethed

Innovation opstår ofte, når man ikke ved, hvad der ikke kan lade sig gøre

I de flest projekter, som jeg har haft succes med, har der været et stort element af manglende fagkompetence, hvilket har medført at man har turde gå nye veje, fordi man jo ikke vidste at ”det ikke kunne lade sig gøre”.

WHERE2GO magasinet er et rigtig godt eksempel på det: Ikke mange kunne i år 2000 og årene efter se fidusen i at lave et 150 siders magasin i meget høj kvalitet, og så forære det gratis væk. Og derfor havde ingen af de etablerede magasinforlag selv gjort det. Men pga. magasinets høje kvalitet og en ny distributionsform, lykkedes vi med at ramme en meget attraktiv målgruppe, som tiltrak en lang række eksklusive annoncører, der medførte at det rent faktisk blev en fin forretning. Den viden vi undervejs opbyggede i at lave gratis magasiner, kunne vi bruge til at lave gratis magasiner for virksomheder. I dag laver WHERE2GO 12 forskellige magasiner, WHERE2GO udkommer også i Norge. Virksomheden har over 25 medarbejdere og er blevet solgt til Aller Press.

En af Danmarks førende innovationsforskere: Lotte Darsø, kalder det for ikke-viden og beskriver det som den vigtigste ingrediens for at skabe innovation. Hun deler ikke-viden op i:

Det vi godt ved vi ikke ved
Det vi ikke ved at vi ikke ved,
Det som vi overhovedet ikke har en anelse at man kunne vide.

Utrolig mange projekter bliver dræbt af folks historiske viden om hvordan tingene plejer at fungere og hvordan man normalt gør. Men grænsebrydende innovation kræver altså at vi bryder med dogmer, fordomme, vaner og indarbejdede processer og arbejdsmetoder.

Derfor kan det være rigtig sundt at invitere totalt uvidende personer til at skyde jeres projekt ned, komme med nye angrebsvinkler og syreteste det.

Iværksætteri, handler jo netop om at bryde grænser og om at nå længere end vi ville, hvis vi kendte alle konsekvenserne på forhånd, og derfor kan der være sundt ikke at vide for meget på forhånd …

Her på Bloggen er jeg godt i gang med at aflevere mine bedste erfaringer som iværksætter. Jeg håber mine råd er brugbare, og I må endelig kommentere dem, hvis I har lyst.

Mange tror på den guddommelige vision, der pludselig kommer til en i form af en brillant ide, men derfra og til et succesfuldt produceret, distribueret og solgt produkt er der rigtig lang vej. Forholdet er nok mere i retning af:

5% inspiration
+
95% perspiration

Det vil stort set alle opfindere nikke genkendende til.

Erling Vangedal, som jeg interviewede i det første program i serien: ”Danmarks bedste idé”, brugte over 3 år på at få sin isterningepose til at fungere ordentligt.

Edison sagde det en gang på en meget fin måde:

“Opportunity is missed by most people
because it is dressed in overalls and looks like work.”

Hvis du ikke er parat til at arbejde hårdt og længe, så skal du nok overveje at gå en anden vej. Til gengæld er tilfredsstillelsen når man lykkes, så meget desto større. Men du kan gøre rigtig meget for at befinde dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, hvilket ofte forveksles med held.

• Tal med de rigtige mennesker
• Opsøg de rette fora
• Lav en masse markedsundersøgelser
• Send dit produkt til prøve i markedet
• Kontakt relevante producenter
• Etc.

Hvis du arbejder hårdt nok, og din ide holder i forhold til min lov om succes beskrevet i mit 3. råd, så er chancen for succes ganske stor.

Mit 3. råd har jeg formuleret som en succesformel:

3. Tims formel for chancen for succes med nye IT projekter:

Chancen for succes = relevans * summen af oplevet tilført værdi / kravene til adfærdsforanding.

Det kan lyde lidt snørklet, men efter at have set mere end 2000 forretningsplaner og have fulgt en lang række virksomheders succes og mangel på samme i over 15 år, så er jeg stadig ikke stødt på en case, hvor ovenstående formel ikke fungerer. Og jeg er faktisk ret sikker på at den også kan bruges mere generelt på opfindelser

Lad mig prøve at forklare formlen og dens elementer:

Med relevans mener jeg, hvor tit har du behov for at bruge produktet, servicen eller opfindelsen. Hvis det er hver 10. år (f.eks. når du flytter eller køber ny sofa), så er det nok sværere at få succes, end hvis din opfindelse er i brug hver dag, eller måske endda flere gange om dagen. Men relevans betyder også, hvem det er, som opfindelsen er relevant overfor. Jo større målgruppe jo større mulighed for succes.

Med summen af oplevet tilført værdi mener jeg den oplevelse som brugeren får ved at bruge opfindelsen, og ikke hvad du som opfinder har regnet dig frem til. Det er altså brugeren der bestemmer. Hvordan løser din opfindelse den givne problemstilling, så det opleves som tidsbesparende, økonomibesparende, sjovere, mere bekvemt, mere uforpligtende, hurtigere, smartere osv. Summens af disse forbedringer siger noget om opfindelsens potentiale. I programmet var der en opfinder, som havde fundet på en ny måde at lave isterninger på, men den var mere besværlig og pladskrævende end nuværende metoder, og så dur det altså ikke.

Med krav til adfærdsforandring mener jeg, hvor meget vi skal ændre vores vaner eller arbejdsgange for at bruge den nye opfindelse i forhold til eksisterende praksis. I bund og grund så er vi mennesker ikke særlig begejstret for forandring, så hvis der stilles store krav, er det sværere at få succes. Helst skal man slet ikke opleve, at man skal gøre noget anderledes eller lære noget nyt for at kunne bruge din nye opfindelse.

Men sådan er det jo ret sjældent, når vi taler om radikale opfindelser. Tænk bare på emailen i forhold til brevet, eller Internet telefoni, (hvor man skal sidde foran computeren) i forhold til en almindelig telefonsamtale. At det så alligevel bliver en succes, skyldes, at når samtalen pludselig er gratis uanset hvor man ringer hen i verden, så er den oplevede tilførte værdi stor nok, til at vi er parat til at ændre adfærd, hvis vi f.eks. skal tale med vores barnebarn i Australien.

For at chancen for succes skal være til stede, så skal der være det rigtige forhold mellem disse tre parametre. Og som iværksætter eller opfinder har du en stor mulighed for at vurdere og optimere alle 3 parametre.

Hvis du kom forbi mit første råd, og mener, at du har det der skal til, så følger her mit næste råd:

2. Det er vigtigere, at du har det rette mindset
og det rigtige team omkring dig
med det rette mix af kompetencer,
end at du har den helt perfekte idé fra starten.

Jeg ved godt at det kan lyde mærkeligt, og jeg skal ikke udelukke at det ikke er 100 % gældende for opfindere, men for iværksættere er det i hvert fald rigtigt.

Men der er faktisk masser af eksempler på geniale opfindelser, der blev opfundet ved en fejl, eller som oprindeligt var tænkt til noget helt andet, end der hvor succesen lå.

De gule lapper fra 3M, blev f.eks. til ved en fejl. En opfinder ved navn Spencer Silver havde i 1968 i et forsøg på at lave verdens stærkeste lim i stedet opfundet en meget svag lim, der til gengæld kunne klæbe igen og igen. Ideen blev lagt i skuffen som en fiasko. Og først i 1974 blev ideen hevet frem af en af Spencers kolleger: Arthur Fry, der havde brug for nogle bogmærker, når han sang i kor. Dem han havde, faldt hele tiden af, Han udviklede videre på den oprindelige opfindelse, og Post-it noten var født som en kæmpemæssig global succes.

Internettet var oprindelig tænkt som et netværk til militæret (Arpanet), der gjorde dem i stand til at kommunikere bedre med hinanden og som qua sin redundans var stort set umuligt at få til at gå ned. Ingen havde forestillet sig hvilke voldsomme forandringer og anvendelsesmuligheder, Internettets udbredelse og kommercialisering ville føre med sig.

Noget af det dummeste man efter min mening kan gøre, er at blive for længe i laboratoriet eller værkstedet. Lige gyldig hvor smart du er, kan du ikke forudse, hvordan markedet og kunderne vil reagere på dit produkt. Så jo før du kan tage det i markedet jo bedre.

Jeg vil derfor anbefale en såkaldt iterativ udviklingsproces, bestående af tre delprocesser: Design –> Prototype –> Test –> Redesign -> Reprototype -> Retest osv.

Et godt eksempel fra nutiden på nogen som i den grad anvender denne metode er Janus Friis og Niklas Zennström, der først stod bag Skype og i øjeblikket er i gang med et nyt kæmpeprojekt kaldet Joost. De har udviklet en metode, hvor de løbende ligger betaversioner af deres produkt ud, og så får brugerne til at melde tilbage med forslag til forbedringer og fejl, som de har fundet. Skype havde således over 10 millioner brugere inden produktet blev endelig launchet, og nu er de i gang med at gentage kunststykket med Joost, der har over 50.000 betatestere.

Du vil også med sikkerhed erfare, at dine første indskydelser ikke nødvendigvis er de helt rigtige, og at der er masser af muligheder for forbedringer, men dem skal du og dit team nok få ram på ned ad vejen, hvis holdet har den rette sammensætning.